Nu sparer du på varmepumpen i et år

Energieffektive og miljøvenlige varmepumper fra Wilfa: Varm opp huset om vinteren, og kjøl det ned om sommeren.

Økte strømpriser har fået flere til at vælge varmepumpe til opvarmning. Det er på høj tid. Varmepumper er mere energieffektive end panelovne, og det betyder, at du behøver færre kWh pr. kvadratmeter, du skal varme op. Å spare strøm er dessuten bra for klimaet, siden det frigjør fornybar kraft og demper behovet for luftforurensende vedfyring.

En varmepumpe gir også store gevinster for inneklima og bo-komfort, og kan brukes som aircondition for å kjøle ned huset ditt på varme sommerdager.

For at få mest mulig glæde af den, er det vigtigt at vælge den model, som bedst dækker dine behov. Det afhænger både af størrelse og udformning på rommene den skal varme op og køle ned, klimaet der du bor og hvor du ønsker at placere den.

Velger du en varmepumpe fra Wilfa, vil du altid finde en som passer dig - med markedets længste garanti på 7 år.

Varmepumpen består af en udedel, som henter varme fra lufta ute, og en indedel, som blæser denne varme ind i huset. Eller motsatt når du vil kjøle ned huset og bruke varmepumpen som aircondition. Flyvende gas frakter energi mellem inde- og udedelen.

Varmepumpen utnytter energi som allerede ligger i lufta. Det giver mere varmeeffekt og mindre strømforbruk enn en panelovn - altså trenger du færre kilowattimer per kvadratmeter du skal varme opp.

Tradisjonelt har det derfor vært vanlig å ta utgangspunkt i at en varmepumpe er spart inn på sju år. Slik strømprisen er blitt i Sør-Norge, er det blitt en enda mer lønnsom investering. Der betaler nå varmepumpen seg på ett år - og alle besparelser etter det er en ren nettogevinst.

De forskellige modeller opererer gjerne med en COP-verdi som sier noe om akkurat hvor mye varme du får ut av strømmen den bruker.

En varmepumpe fordeler varmen jævnt over store områder, slik at du får en mer behagelig innetemperatur i boligen din sammenlignet med for eksempel panelovner eller vedfyring som i større grad sentrerer varmen.

Det betyder øget komfort for dig, men også for huset dit. En jevnere temperatur gir mindre press på veggmaterialene som slipper å forholde seg til stadig svingninger med ulik temperaturpåvirkning.

I tillegg sørger varmepumpenes karbon- og ionfilter for å rense luften og fjerne vond lukt og bakterier. Et biologisk antibakteriefilter er effektivt mod pollen - men husk at slike hepa-filter trenger jevnlig rengjøring og vedlikehold for å fungere optimalt.

Når du har bestemt dig for at købe en varmepumpe, gælder det om at finde den model, som bedst dækker dine behov:

• Hva slags klima er det, der du bor?
• Hvor stort areal skal varmes opp - og eventuelt kjøles ned?
• Hvor kan og vil du plassere varmepumpen?

Videre anbefaler vi at du setter deg inn i støynivå og styringsmuligheter.

En varmepumpe mister effekt jo kaldere det blir ute, siden det blir mindre varme å hente ut av lufta. Ved 15 kuldegrader, går effekten på modellerne vores ned med mellem 10 og 15 procent. Bikker det 25 kuldegrader, er effekten nede i under 50 procent. Forventer du lange perioder med sprengkulde, bør du derfor se på ekstra kraftige modeller som leverer høj makseffekt.

En grundregel er at varmepumpen bør dække varmebehovet ned til rundt 10-15 minusgrader, og at eventuelle kaldere dage (dersom det ikke er så mange af disse) kan suppleres med for eksempel vedfyring. Hvis du ikke sætter dig med en varmepumpe, som er unødvendig stor for flertallet af dage, skal den bruges.

Hvor stort areal skal varmepumpen dække? I en bolig på 80 m2 vil det reelt gerne være bare 50 m2 den varmer direkte, og soverom på 20 m2 (hvis dører står åpne) som varmes indirekte. Bad, toiletter og boder smager normalt ikke med i beregningen.

Videre må du se på hvor stort varmebehovet er per kvadratmeter. Mens en nyere bolig fra 2000-tallet og fremover normalt ikke har behov for mere end 25-30 Watt varme pr. m2, selv på de koldeste dage, kræver ældre hus fort mere end det dobbelte.

Effektbehovet for varmepumpen finder du dermed ved at gange antatt varmebehov per kvadratmeter med samlet areal du skal varme opp.

Om du for eksempel bor i et ældre og ikke særlig godt isoleret hus, kan du lægge til grund, at varmebehovet er 60 Watt pr. m2. Hvis arealet, som skal varmes op direkte og indirekte, er 80 m2, må du vælge en model, som kan levere en effekt på 60 x 80 = 4800 Watt - eller 4,8 kWh.

Selv om det ikke er et poeng å ha en varmepumpe med unødvendig høy effekt, må den i hvert fall ikke være for liten. Da vil den veldig ofte gå for "full maskin" - noe som slitasjemessig kan sammenlignes med en bil som trekker en litt for tung tilhenger. Det påvirker også støyniveauet - og i verste fall vil den ikke levere nok varme.

For at finde den bedste placering af varmepumpen bør du tage hensyn både til funktionalitet og æstetik. Vi har både grøntsags- og gulvmodeller der valget kommer an på hvor du kan og vil have den.

Veggmodellene henges gjerne høyt på veggen slik at de kan blåse den varme eller kalde lufta ut i rommet der den fordeler seg jevnt uten store hindringer. Luftstrømmen kan også stilles nedover slik at den går ned og bortover gulvet.

Dersom du har vinduer som trekker, kan de også plasseres under vinduet for å bryte kuldebroer.

Siden varmepumperne består af en inde- og en udedel, er det vigtigt at tage hensyn til begge dele, når du bestemmer placeringen. For innedelen handler det altså om at luftstrømmen får går mest mulig uhindret. Varmepumpen varmer hovedsakelig opp de arealene som er åpne fra der hvor innedelen står, mens sekundærvarme siver inn i andre rom via åpne dører.

Varmepumpen bør heller ikke stå slik at den blåser rett på der hvor du oftest sitter - eller der du er mest avhengig av at det skal være helt stille.

Utedelen bør ikke stå alt for langt fra innedelen, for å minske varmetapet mellom dem. Ta hensyn både til dere selv og eventuelle naboer. Det er gjerne støy fra utedelen som er mest sjenerende, slik at det kan være lurt å unngå plassering ved de uteområdene du bruker mest og i nærheten av soveromsvinduet.

Mange er opptatt av støynivået når de velger varmepumpe. Det er vigtigt, men her gælder det ikke at se sig blind på det angivne minimumsniveau. Det vil gjerne være gjeldende når viften går på sitt laveste og varmepumpen dermed yter veldig lav effekt. Se heller på støyniveauet for den effekt, du behøver for at varme op eller køle ned huset, så får du et mere realistisk indtryk af lydniveauet i hverdagen.

Her spiller også plasseringen en rolle. Veggen bak spisebordet der det ofte er samtaler, kan være bedre end ved godstolen der du læser avisa.

Merk også at det ofte er udedelen af varmepumpen folk flest reagerer på støyniveauet ved.

Lydnivå måles i dBa som er lydtrykk målt én meter fra lydkilden.