Fri fragt på alle ordrer

.

14 dages åbent køb

.

Levering 5-7 arbejdsdage

.

Mango Nicecream

Mango Nicecream

Frisk og cremet nicecream lavet med mango og banan. Perfekt som en sund og hurtig snack, som en let sommerdessert eller til morgenmad med lidt sprød granola på toppen.

Det tager kun 10 minutter at lave nicecream, og det smager helt fantastisk. Hvis du ikke vil have græsk yoghurt i, kan du erstatte den med en anden type mælkeprodukt eller laktosefri alternativer. Hvis du vælger en flydende løsning, skal du starte med 1/2 dl og justere konsistensen derefter

Ingredienser

  • 350 g frossen mango
  • 2 frosne bananer - ca. 250 g
  • 1 dl græsk yoghurt
  • 1/2 lime, saften Evt. limeskal til toppen

Sådan gør du

Tag bananerne og mangoerne ud af fryseren 5 minutter før de skal blendes, begge dele skal være i store tern.

Put bananer og mango i en blender sammen med yoghurt og limesaft, og blend, til du har en lækker cremet konsistens.

Skrab indholdet ned på kanterne en gang undervejs, hvis det er nødvendigt. Hæld nicecremen i to skåle, top med fintrevet limeskal, og servér straks.

Tidligere Næste